Dit individuelle træningsprogram
Hvad vil du nulstille?
Vælg om du kun vil ryde træningsdata, eller nulstille skemaet helt.
Backupfil som reserve
Den normale flytning klares med én QR-kode under Overfør → Backup / ny enhed. Brug kun en fil, hvis arkivet er meget stort, eller QR-overførslen ikke kan gennemføres.
Sådan bruger du appen
Appen er et autoreguleringsværktøj: borgeren registrerer selv smerte og anstrengelse, og appen oversætter det til en belastningsanbefaling. Du sætter programmet op — borgeren udfylder undervejs.
To adskilte lister
Hjemmeøvelser og Træningscenter har hver deres øvelser, parametre og smerteopfølgning. De påvirker ikke hinanden.
Øvelseskortene
Navn, beskrivelse, op til 2 billeder, samt vægt, runder, gentagelser og tid. Nye kort starter på 3 runder og 10 gentagelser. Træk i håndtaget til venstre for at ændre rækkefølge. Der vises 7 kort som standard — det grønne plus tilføjer op til 10, og hvert kort kan fjernes nedefra.
Øvelsesbiblioteket
Mappe-ikonet i hvert kort åbner biblioteket med 210 indbyggede øvelser. Vælger du en, sættes navn og beskrivelse automatisk ind sammen med billedet — men aldrig oven i noget, du selv har skrevet. Søgefeltet matcher både navn og tags og tåler stavefejl; kategorierne Region, Redskab, Type og Stilling folder tags ud. Hold fingeren på et billede for at se det stort. Du kan lægge dine egne billeder ind med op til 6 tags.
Vigtigt om borgerbilleder
Billeder taget med kameraet i et øvelseskort forbliver i den øvelse og havner aldrig i biblioteket. Biblioteket genbruges på tværs af alle borgere — læg derfor kun billeder ind uden genkendelige personer.
Programmer og patienter
Under Programmer gemmer du færdige programmer under Skabeloner, Hold eller Patienter. I Patienter opretter du et navn eller initialer og kan gemme flere programmer på samme person. Har du indlæst et program, står det øverst på forsiden, og alle dine ændringer gemmes automatisk tilbage i det. Skal noget være et nyt program, bruger du Gem som nyt. Blyanten omdøber, pilen gemmer som fil til en kollega, og krydset sletter.
SIN-knappen
Sæt en baseline på 3, 4 eller 5 for borgere med konstante smerter. Farvezonerne bliver da relative til udgangspunktet i stedet for absolutte. Ved SIN 5 findes der ingen grøn zone — baseline er allerede amber, fordi enhver stigning er et signal. 7/10 er altid rød uanset baseline.
Under øvelsen: kun observation
Kommentarerne til smerte og sværhedsgrad er bevidst beskrivende og indeholder ingen anbefaling om at øge eller sænke. Undtagelserne er rene sikkerhedssignaler: rød zone (7+), samt SIN 5 kombineret med hård belastning. Det er et bevidst valg — en enkelt score i nuet er et for tyndt grundlag til at ændre belastning.
Smerteopfølgning: her træffes beslutningen
Kortet nederst indeholder en samlet score efter træningen og en vurdering inden sengetid sammenlignet med borgerens normale niveau. Bedre giver anbefaling om at øge. Det samme udløser spørgsmålet om borgeren er tryg ved at øge — ja øger, nej fastholder. Forværret anbefaler at sænke på den eller de øvelser borgeren vurderer bidrog mest.
Udvikling over tid
Hver udfyldt opfølgning gemmes som én registrering pr. dag. Nederst i kortet kan borgeren se sin kurve over smerter efter træning, med sengetidsvurderingen som farvet stribe under. Registreringerne nulstilles automatisk ved en ny dag, så skemaet altid er blankt til næste træning. Dagen skifter kl. 04, så aftentræning og sengetidsvurdering hører sammen.
Lås til borger
Hængelåsen ved siden af SIN skjuler alt behandlerværktøj: programmer, vejledning, nulstil, SIN, kamera, bibliotek og redigering. Borgeren kan udfylde smerte, sværhedsgrad og kommentarer, se billeder og sin udvikling, samt hente PDF. Du låser op med koden 31415. Låsen overlever genstart af appen.
Patientlink
Når Øvelseskort er klargjort over internet, kan du vælge Del link til patient og sende det via telefonens normale delingsmenu. Linket åbner en enkel patientvisning med kun de udfyldte øvelser, billeder, parametre, smerteregistrering, udvikling og PDF. Patientdata gemmes adskilt fra behandlerudgaven på enheden. Pakken skal hentes inden 10 minutter og kan kun hentes én gang; bagefter kan patienten bruge det samme link på samme telefon til at åbne det lokalt gemte program igen.
PDF
Genererer et printvenligt skema med billeder, parametre, tomme afkrydsningsfelter til smerte og sværhedsgrad, samt en borgerrettet vejledning. Visningen tilpasser sig skærmen, mens selve udskriften altid sætter sig på A4. Bemærk at PDF'en er beregnet til udfyldning i hånden — den viser tomme felter, ikke det borgeren har tastet i appen.
Overfør mellem enheder
Overfør bruger automatisk en hurtig, krypteret internetpakke, når tjenesten er tilgængelig. Modtageren scanner én almindelig QR-kode. Nøglen findes kun i koden, og pakken slettes efter modtagelse. Du kan sende øvelseskort, hold, udvalgte programmer, valgte patienter eller en komplet backup til en ny enhed. Klinikserveren er indbygget i appen fra v1.66, så alle enheder kan sende med det samme. Serveradressen følger desuden med en overførsel. Uden internet skifter appen selv til den optiske QR-stream — der er ingen hastighedsindstillinger. QR-koden bruges til almindelig enhedsoverførsel; den grønne deleknap laver i stedet patientvisningen.
Data, backup og ny enhed
Alt øvrigt gemmes lokalt på den enhed appen kører på. På den gamle enhed vælger du Overfør → Backup / ny enhed → Send. På den nye vælger du samme punkt, trykker Modtag og scanner den ene QR-kode. Hele behandlerudgaven følger med: begge lister, SIN, opfølgning, historik, øvelsesbibliotek, programmer, holdmapper og patienter. Modtagelse erstatter behandlerdata, som allerede ligger på den nye enhed. Under samme punkt findes en backupfil som reserve til meget store arkiver.
Nulstil
Nulstil værdier rydder indtastede tal, smerter og opfølgning, men beholder navne, billeder og beskrivelser; et indlæst program frigøres samtidig, så det ikke overskrives. Nulstil alt tømmer listen helt. Ingen af delene rører øvelsesbiblioteket eller dine gemte programmer.